Sankt Jørgensbjerg Kirke

Sankt Jørgensbjerg Kirke ligger højt på toppen af Sankt Jørgensbjerg med en udsigt over Roskilde Fjord. Kirkens ældste dele er koret og skibet, som stammer tilbage fra 1000-tallet og er opført af frådsten.

Her findes også det ældst bevarede stykke stenarkitektur i Danmark. Noget helt enestående er de slanke rundstave på hjørnerne og midt på skibets langvægge. Sådanne stave kendes ellers kun fra trækirker, og de har givet Sankt Jørgensbjerg Kirke betegnelsen "en forstenet stavkirke".