Du er her: 
onsdag14feb2018

Stillemeditation i Sankt Jørgensbjerg Kirke

onsdag14feb2018 kl. 17:00 - 17:30

Meditation og stilhed i kirken - onsdage i ulige uger kl. 17-17:30.
Kom til en lille meditativ stund i Sankt Jørgensbjerg Kirke med ord og bøn og stilhed.

Stillemeditationerne er enkle og korte, for det kræver tilvænning og øvelse at være sammen i stilhed.
Vi samles øverst i kirken oppe omkring døbefonten.
Kl. 17:00 begynder det med klokkeringning og bedeslag, derefter er der en lille halv time med vekslen mellem ord og stilhed. Kl. 17:30 slutter vi med fadervor og velsignelsen.

I 2018 vil vi lytte os igennem det meste af Det Ny Testamente. Vi starter med de ældste tekster (brevene) og slutter af med de yngste tekster (evangelierne). På den måde "ved" vi hele tiden ikke mere, end de første kristne gjorde.

Datoer første halvdel af 2018:
3. januar, 17. januar, 31. januar, 14. februar, 28. februar, 14. marts, (Påske), 11. april, 25. april, 9. maj, (Pinse).
Der vil også være mulighed for at tænde lys i kirkens lysglobe og for at skrive bønner i kirkens gæstebog.
Kirken er åben fra kl. 16:45. Sankt Jørgensbjerg Kirke, Kirkegade 26, 4000 Roskilde.

Sognepræst og sygehuspræst Ulla Britt Sørensen: 2021 2566. Læs evt. mere her.