Du er her: 
tirsdag16jun2020

Naturandagt i Boserup Skov

tirsdag16jun2020 kl. 16:30 - 17:15

Kirke i det fri. Kom og vær med i Boserup Skov ved Naturstyrelsens shelterplads

Naturen byder på gode oplevelser, fred og megen visdom. Det ved alle, der har gået tur i den. Da vi nu engang selv er natur, er det på en måde os selv, naturen gør os klogere på og lader os hvile i – når vi altså gør det. Men det er os selv i den forstand, hvor vi er en del af noget større. Vi er forbundet til hinanden, til den grønne og blå natur og til Gud. Fordi vi alle er forskellige, oplever vi også hinanden, naturen og Gud forskelligt. På den baggrund tilbyder naturandagterne et rum, hvor vi er sammen i et ønske om præcis fred og en større visdom og måske endda styrke til hverdagen.

Naturandagterne er sammenkomster, hvor vi er åbne for det, der ikke kan måles og vejes eller sættes på formel – i håb om fred og større visdom. Stilheden og naturens lyde er vigtige. Det samme er musik, talte ord og sang. Der indgår ikke nogen trosbekendelse, men åbne bønner med plads til eftertænksomhed. Kilderne hentes i kristendommens brede tradition, som alle dage er spiret med grønne indsigter, og som også i dag sætter nye skud.  Medvirkende: fløjtenist Gertie Johnsson og sognepræst Martin Ishøy.

Naturandagterne foregår ved Naturstyrelsens shelterplads v. fjorden/østsiden af skoven.

For de der ønsker det, vil der være fælles afgang fra Boserupgård Naturcenter kl. 16.00. Fra naturcenteret til shelter-pladsen er der ca. 1 km. Naturcenteret ligger midt i skoven. Bus 207 stopper flere steder ved Boserup skov. 

 

Hvad er en andagt? læs her