Du er her: 

Fælles affaldsindsamling søndag den 31. marts

Lad os feje for egen dør – lad os gøre det sammen!

Affald er noget skidt, ikke mindst når det havner langs veje og gader. Før eller siden ender det i naturen og i vandmiljøet – nogle gange via fugle, som ikke kender forskel på mad og cigaretskod. Sankt Jørgensbjerg kirke er en grøn kirke. Derfor er det oplagt for os at støtte op om Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.


Vi samler ind i sognet fra havnen, området omkring kirken, Smedegade, Boserupvej, Låddenhøj og Bjergmarken. Hvor langt vi når, afhænger af fremmødet.


Mødested: Roskilde Havn, oplevelseshavnen søndag d. 31. marts kl. 10.00. Vi samler ind mellem 10 og 12 (ja, den officielle indsamlingstid er i kirketiden).


På havnen får vi udleveret poser til indsamling og en rute at gå. Medbring gerne selv handsker, evt. gummistøvler eller gode vandresko, grabber/gribearm, hvis I har.
Den lokale arrangør er Ung Energi. Tovholder fra kirken er sognepræst Martin Ishøy

Læs mere på affaldindsamlingens hjemmeside

Del dette: