Du er her: 

Julen i Sankt Jørgensbjerg

Så er der mindre end en måned til jul


– og sikke et år 2020 har været. Desværre kommer julen også til at blive påvirket af de restriktioner, vi alle har levet med så længe. Vi ville allerhelst fejre jul som altid: med en stopfuld kirke, masser af funklende øjne og røde kinder, men det kan vi desværre ikke i år. Derfor har vi besluttet, at tilmelding er nødvendig, og der vil være gratis billetter til gudstjenesterne 23. december og 24. december.

Gudstjenesterne den 23. december er mest for familier og bliver holdt i Sognegården.

Den 24. december mødes vi traditionen tro i vores smukke gamle kirke.

Billetterne til julegudstjenesterne kan hentes fra 8. december kl. 10 via kalenderen her på kirkens hjemmeside. Her finder du den julegudstjeneste, dun ønsker billet til, og så guides du videre derfra.

Det er også sådan, du henter gratis billetter til de øvrige arrangementer, hvor billet er nødvendig.

Så selvom alt er anderledes i år, ønsker vi en dejlig advent og glædelig jul til alle.

Vi håber, alle vil føle sig trygge ved at komme i Sognegården og Kirken.

Vi glæder os til at se jer!

Menighedsråd og ansatte ved Kirken

Del dette: