Bliv frivillig i kirken

Kunne du tænke dig at være frivillig i Sankt Jørgensbjerg Kirke?

Vi har brug for din hjælp. Har du lyst til at blive frivillig i Sankt Jørgensbjerg Kirke, og har du lyst til at være en del af vores fællesskab og netværk?

De frivillige hænder er uvurderlige, for os, og vi hører ofte, at det også er godt at være frivillig!! Det giver livskvalitet; man møder mennesker og får måske en ny ven; man kan bruge sine evner; og undersøgelser viser, at folk, der er frivillige, er gladere, lever længere og i det hele taget er mere tilfredse!! Så der er mange gode grunde til at blive frivillig!

Velkommen i vores fællesskab

I Sankt Jørgensbjerg Kirke foregår der hele tiden mange forskellige arrangementer. Det er her vi kan få brug for en hjælpende hånd. Du kan som frivillig arbejde indenfor flere forskellige funktioner til kirkens arrangementer. Det kunne for eksempel være:

  • Frivillig kordegn ved højmessen i Sankt Jørgensbjerg Kirke, søndag kl. 10
  • Vært i Mødestedet i Sankt Jørgensbjerg Sognegård, søndag eftermiddag kl. 14-16
  • Madlavning ved fællesspisning i Sankt Jørgensbjerg Sognegård
  • Uddeling af brochurer og foldere om kirkens arrangementer
  • Salg af kage og drikkevarer ved koncerter og sogneaftner i Sankt Jørgensbjerg Sognegård
  • Hjælpe med at gøre klar/ rydde op til arrangementer
  • Strikning af dåbsservietter. Nørkeklubben er omdrejningspunktet for produktionen af dåbsservietter, som bruges ved dåb i Sankt Jørgensbjerg Kirke.
  • Adventsmarkedet, 1. søndag i advent. Årlig tilbagevendende event i Sankt Jørgensbjerg Sognegård. Du har mulighed for at være med hele vejen rundt fra planlægning til opstilling og afvikling. Opgaverne varierer fra markedsføring, opstilling, madlavning, til bodtjanser og opvask mv.

 

Interesseret? Så skriv til frivillig@sjk.dk eller spørg næste gang du er i kirken eller sognegården.